Vattenfall bygger verdens største beboelsesplatform ved havmøllepark

Vattenfall bygger verdens største beboelsesplatform ved havmølleparkVindindustrien kopierer olieindustriens tidsbesparende arbejdsprocesser.

Havvindmøllerne, der sættes op på kontinentet, bliver placeret stadigt længere ude på havet, i helt op til hundred kilometers afstand fra land.

Distancen medfører store udfordringer for dem der bygger havmølleparkerne, samt lang og tidskrævende pendling for arbejderne, der står for drift og vedligeholdelse.

Verdens største

Inspireret af olieindustrien, skal Vattenfall nu bygge verdens hidtil største beboelsesplatform for en havmøllepark.

Hvilende på en 40 meter høj jacket, vil Dantysk platformen ligge 20 meter over havoverfladen.

Området ligger 70 km vest for øen Sylt, på grænsen mellem Danmark og Tyskland. Der bliver plads til 50 personer på platformen, som kan tilbringe natten der og derved undgå de lange rejser til og fra platformen, som hidtil har været normen.

Beboelsesplatform nummer to

Personalet vil have adgang til læserum, sygeværelse, apotek og forskellige fritidsmuligheder.

Lederne har deres egne kontorer, udstyret med den nødvendige kommunikationsteknologi, såsom radar, satellitmodtagere og fiberoptiske kabler. Arealet er på 2500 kvadratmeter i det hele taget.

Dette vil blive det andet beboelsesplatform i verden, der er dedikeret til en havmøllepark. Den første blev bygget af Dong Energy i 2008, i forbindelse med den danske havmøllepark
Horns Rev II (369 MW).

Den første har kun plads til 24 personer på et 750 kvadratmeters areal.

Beboelsesplatformen ved Dantysk (288 MW) vil rumme 50 mennesker og kan bruges hele året.

– “Selvom det ikke bliver verdens første beboelsesplatform, så er det helt klart et nyt koncept for at drive vedligeholdelsesarbejde for havmølleparker, der stammer fra olie- og gasindustrien.” siger Vattenfalls talsmand, Lutz Wiese.

Boligkvarteret for Dantysk er alligevel lille sammenlignet med dem Forewind har for Doggerbank, den mest omfattende havmøllepark nogensinde planlagt.

Forewind projektet bliver på britisk sokkel og ejes af bl.a. Statoil og Statkraft. Det bliver en havmøllepark med kapacitet på 7,2 GW i det hele taget.

Indfører skiftarbejde til havs

Planerne medfører bygning af flere beboelsesplatforme, og tegningerne viser en 125 meters lang og 100 meter bred struktur med et 12.500 kvadratemeters fodaftryk på havbunden.

Tanken er at personalet, der står for daglig drift og service, skal arbejde to uger i træk og få to uger fri, ligesom på olieplatforme.

Vattenfall har de samme planer.

– ”Beboelsesplatformen for Dantysk huser vedligeholdelsesmandskab 365 dage om året, hvor hvert hold arbejder i en 2-3 uges periode. Hver person skal have enkeltværelse med eget badeværelse, fjernsyn, internetadgang og telefon,” siger Wiese til Teknisk Ukeblad.

Klar i år

Den tyske beboelsesplatform skulle være klar i efteråret 2014, men Vattenfall har nu meddelt at de forventer den færdiggjort til sommer.

Havmølleparkens 80 turbiner (3,6 MW) er allerede installeret og forventes at blive koblet til elnettet for at levere elektricitet engang i foråret.

– “Enhver, der har oplevet de barske vejrforhold i Vesterhavet, kan forstå hvor vigtige gode arbejds- og levevilkår er for vedligeholdelsespersonalet. På disse afstande er det for tidskrævende at komme til og fra stedet hver dag, og risikoen for søsyge og tabt arbejdstid er for høj,” sagde Holger Grubel, projektleder for Vattenfall i forbindelse med planernes offentliggørelse i 2012.

Tore Tomter, leder for Siemens Wind Power i Norge, tror at udviklingen nu er et symbol for havvindindustriens industrialisering.

– “Når havmølleparker bliver større og placeret længere fra land, er det logisk for Vattenfall at ændre driftsmodellen og flytte folket til arbejdsstederne, i stedet for at bruge både for at flytte dem til og fra. Det tager for lang tid og har store begrænsninger når der komme til vejret” fortæller Tomter til Teknisk Ukeblad.

Be Sociable, Share!